Guide til tennisudstyr, sådan vælger du! (+ 3 vigtige ting)

Bolde, sko og en tennisketsjer – det er det vigtigste udstyr til en tennisspiller. Vi giver dig her en guide til at vælge det rigtige tennisudstyr fra start.

Af Tennisspiller
Indholdet er opdateret tirsdag d. 25. maj 2021 og er oprindeligt udgivet fredag d. 14. maj 2021.

Hvordan vælger jeg den rigtige tennisketsjer?

Tennisketsjeren er det vigtigste redskab, men at finde den helt rigtige ketsjer, der passer bedst til dig og dine behov, kan være svært.

Når du som nybegynder skal vælge en ketsjer, bør du overveje følgende:

  • Køb ikke en ketsjer der er al for avanceret

    Til at begynde med, når du er nybegynder, er det vigtigt at have en ketsjer med god kontrol. Dette giver mulighed for at træne præcision i slaget. Når du efterhånden er ved at være tilfreds med dine slag, kan du gå efter en ketsjertype, der skaber endnu mere fart.

  • Vælg et ketsjerhoved med en passende størrelse

    Ketsjerhovedet må ikke være for lille, da det er sværere at spille med og kræver mere timing. Gå derfor efter betegnelserne MidPlus (MP) med areal fra 620-658 cm2 eller OverSize (OS) med areal fra 671-742 cm2.

  • Lyt til andres erfaringer

    Når du skal vælge en tennisketsjer eller andet udstyr, er det godt at lytte til andres erfaringer.

Længden på ketsjeren er det mest afgørende, også hvis du er nybegynder indenfor tennis. Her gælder følgende retningslinjer.

  • 89-100 cm. = 19"
  • 101-113 cm. = 21"
  • 114-125 cm. = 23"
  • 126-140 cm. = 25"
  • 141-165 cm. = 26"
  • 165+ cm. og voksne (alle højder) = 27"

Grebsstørrelsen på tennisketsjeren

Det er vigtigt, at du vælger den rigtige grebsstørrelse på din tennisketsjer. Et forkert greb kan nemlig påvirke spillet negativt. Ketsjerne fås med seks forskellige grebsstørrelser, og du kan med fordel følge nedenstående tommelfingerregler:

  • Greb 0 (L0) = 4 0/0: Passer til alle junior tennisketsjere.
  • Greb 1 (L1) = 4 1/8: Passer til kvinder med en lille hånd.
  • Greb 2 (L2) = 4 1/4: Passer til en normal størrelse kvindehånd.
  • Greb 3 (L3) = 4 3/8: Passer til mænd med en lille hånd/kvinder med en stor hånd.
  • Greb 4 (L4) = 4 1/2: Passer til normal størrelse herrer.
  • Greb 5 (L5) = 4 5/8: Passer til meget store herrehånd.

Hvis grebet er for lille, kan du tage et eller flere overgreb på. Vælg derfor hellere et lidt mindre greb frem for et, der er for stort.

Hvilke tennisbolde skal jeg vælge?

I begyndelsen, når du skal i gang med at spille tennis, kan du med fordel vælge de såkaldte Play & Stay bolde, som er noget langsommere end de traditionelle tennisbolde. Det giver langt mere flow i spillet, da bolden er nemmere at få flere gange over nettet. Play & Stay bolde kan bruges af alle aldersgrupper.

Boldene er inddelt i tre farvekategorier: Rød, orange og grøn. Følg disse retningslinjer, når du skal vælge, hvilken bold du skal spille med.

  • Rød bold: 75% langsommere end de almindelige tennisbolde. Ideel at spille med for nybegyndere både indendørs og udendørs.
  • Orange bold: 50% langsommere bold. Ideel til let øvede i alle aldersgrupper.
  • Grøn bold: 25% langsommere. Ideel til opstart af spil på hele tennisbanen.

Hvilke sko skal jeg spille tennis i?

Når du spiller tennis, er det vigtigt, at du spiller i rigtige tennissko og ikke bare spiller i et par løbesko eller andre sportssko. Tennissko er designet til at støtte din fod bedst muligt, og den har både en mere fast sål og fast overdel, hvilket forhindrer risikoen i, at du vrikker om på foden. Derudover holder et par tennissko længere, hvilket er en fordel på for eksempel grus, der slider meget på fodtøjet.

Når du skal vælge tennissko, kan du med fordel gå efter modeller i kategorien "all court". Så er du godt dækket ind, uanset hvilket underlag du skal spille på.

Basisudstyr du bør huske, når du skal spille tennis

Udover ketsjer, sko og tennisbolde, så er det også en god idé at medbringe:

Drikkedunk

Dit væskeindtag har stor betydning for din fysiske præstationsevne. Medbring derfor altid en drikkedunk og sørg for at få masser af væske, når du spiller tennis.

Sportstape

Får du vabler, når du spiller tennis, så kan sportstape lindre de værste smerter både før, under og efter.

Kasket

Er det sommer og godt vejr, kan en kasket hjælpe til med, at du ikke bliver blændet af solen, når du spiller.

Artiklen er skrevet af
Skriv til Rune

Rune er tennisspiller i sin fritid, men lander nok i gruppen øvet turneringsspiller. Han spiller tennis 1 - 2 gange om ugen, året rundt. Han deltager i klubturneringer rundt omkring i Danmark.

3 ofte stillede spørgsmål om valg af udstyr

Man kan begynde til tennis, når man bliver 4 år. I undervisningen til mindre børn vil der blive lagt særlig meget vægt på indlæring gennem leg med bolde og andre tennis relaterede redskaber, forskellige tennisspil og simpel teknisk træning.

Til tennis skal man bruge en ketsjer, sko og tennisbolde. Alt sportstøj kan bruges, så du behøver ikke bruge en masse penge på det. Dog er det vigtigt, at du har et par gode tennissko.

Tennis er god træning til konditionen, godt for knoglesundheden, forebygger hjertesygdomme og medfører mindre kropsfedt, hvis du spiller jævnligt. Som ekstra bonus kommer socialt og hyggeligt samvær samt frisk luft, hvis du spiller udenfor.

Bedøm denne artikel
16 stemmer, gennemsnit: 4.6 / 5